Trigon domicil
Trigons nye domicil på Knivholtvej er et gennemtænkt byggeri med det store formål at skabe en 0-energiløsning. Dette betyder i realiteten, at man sigter på at blive selvforsynende på energisiden. ”Vi har forsøgt at komme så tæt på en 2050-løsning som overhovedet muligt, og det synes vi, at vi er sluppet godt fra”, siger Trigon’s direktør Karl-Erik Slynge.
Til administrationsbygningen, der er på 460 m², er der installeret Spæncom TermoMax loftelementer, som på varme sommerdage kan anvendes til at afkøle rummene i bygningen. I gulvet er der installeret gulvvarme, og Green Source har beregnet den totale løsning, således at varme- og kuldebehovet balancerer. For at fordre varme- og kuldeinstallationen er der installeret en 14 kW varmepumpe, påkoblet 3 vertikale boringer på hver 120 meter. Disse boringer kan styres individuelt, så man opnår optimal udnyttelse.
I de 629 m² store produktionslokaler er der installeret et separat 11 kW jordvarmesystem, som producerer varmen dertil. Her har Green Source dimensioneret sig frem til én 120 meter vertikal boring samt 3 kompakt-kollektorer, som fordrer varmepumpen med energi.
Herudover er der blevet installeret et 16 kWp solcelleanlæg og en 25 kW vindmølle, så virksomheden nu er selvforsynende med elektricitet.